Brigitte Brik - Sjælehvisker - Satayah Illayah

den moderne seerske

Dr. Bach Blomsterremedier - personlig flaske


Jeg er Dr. Bach behandler og bruger remedierne som supplement til min hverdag. Bachdråber arbejder på alle menneskets normale følelser og de er suveræne til at stabilisere og afbalancere følelserne. Man kan sagtens opleve, at de har en fysisk effekt også, men som udgangspunkt siger man, at de kan støtte fysiske symptomer, når de fysiske udfordringer har rod i ens følelsesudsving. Bachdråberne er ikke medicin, heller ikke homøopatisk medicin (selv om nogen tror det), det er energimedicin og de er baseret på at støtte mennesker (også børn) og dyr til en bedre hverdag. Ja, for de virker nemlig rigtig godt på dyr!


Dr. Bach var forud for sin tid med sine teorier om, at vi kan blive syge af at tænke negativt og af negative følelser. Det er naturligt ind i mellem at være negativ, men det kan være belastende for en selv og andre, og heldigvis kan der gøres noget ved det. Dr. Bach skabte 38 blomsterremedier for at give os mulighed for at udvikle flere positive følelser og tanker. Han så, at sundhed afhænger af vort sind, og om vi lever det liv, vi gerne vil leve. Han gjorde systemet enkelt og brugervenligt - og det passer perfekt til den moderne familie, der ved, at det er vigtigt at bevare den indre ro for at få dagligdagen til at køre.


Jeg laver Bachflasker som er personligt blandet til dine, dit barn - eller dit kæledyrs udfordringer. En flaske indeholder dråber til 3-4 uger og jeg gør det til en ret spiselig pris. Sammen med en anden behandling i min klinik, koster en personlig flaske 100 kr ekstra - hvis du ikke får en anden behandling, koster den 150 kr og hvis du så derefter ønsker at fortsætte efter de 3-4 uger, koster de øvrige flasker 100 kr. (Vil rigtig gerne modtage din brugte flaske, når du henter en ny, - den kan sagtens genbruges).


Så kontakt mig, hvis jeg skal hjælpe dig.