Brigitte Brik - Sjælehvisker - Satayah Illayah

den moderne seerske

Healing


Healing er en meget smuk og blid behandlingsform. Healing er livsenergi og betyder "at gøre hel". En healing hos mig i min klinik varer ca. 45 minutter og så 15 minutter, hvor jeg videregiver de evt. clairvoyante beskeder og vejledning, som jeg får under healingen. Til dig. Du ligger (påklædt) på min briks, mens jeg blidt berører dig forskellige steder på kroppen eller holder hænderne over forskellige punkter på kroppen, uden direkte berøring (har du det svært med berøring, så lad mig det vide, før healingen). Mange oplever en form for prikken under healingen, andre igen kulde eller varme. Nogle mærker ikke noget, umiddelbart, men det har ingen betydning for virkningen. En healing arbejder energetisk i op til 14 dage, så jeg anbefaler mindst 14 dage mellem mine healinger. Det er meget forskelligt, hvor mange behandlinger der er behov for, det kan afhænge af hvilken problemstilling du har.

Healing er godt for følgende problemområder:

- Psykiske udfordringer, såsom stress, depression, angst.

- Gigtsygdomme

- Smertelindring

- Senfølger fra forskellige sygdomme, eksempelvis kræft

- Afbalancere din evne til at helbrede dig selv

- Støtte din spirituelle vækst 

- Karmiske problemstillinger, som er en meget dyb behandling

og meget, meget mere...

Jeg har mange forskellige healingsformer i min værktøjskasse og bruger altid den metode, som danner bedste fundament for din heling.

Jeg anbefaler, at man drikker mere vand i dagene op til behandlingen og også dagene efter. Virkningen af healingen kommer som regel indenfor 48 timer efter healingen. Jeg tilbyder også fjernhealing, hvis du ikke har mulighed for at komme her hos mig. en fjernhealing varer fra 30-45 minutter, hvorefter jeg skriver clairvoyante beskeder pr. mail efterfølgende. 


Access Bars Behandling


Acces Bars Behandling er en blid, omsorgsfuld og afspændende behandlingsform som arbejder via 32 energipunkter på hovedet og i nakken. Det er blid behandling som arbejder meget dybt og især egner sig til stressrelaterede symptomer, såsom PTSD, angst, autisme, ADHD og uhensigtsmæssige søvnmønstre mv. Rigtig mange falder i søvn under behandlingen.

En Bar er en energibane mellem to punkter som er forbundet med nogle centre i vores hjerne, som gemmer/lagrer forskellige områder af livet. Disse punkter indeholder alle de tanker, ideer, følelser og bekymringer som du har samlet sammen i løbet af dit liv. Bars giver dig mulighed for at give slip på alt det som ikke længere tjener dig. Behandlingen tager ca 45 min. hos mig, men jeg sætter en time af til dig. Jeg anbefaler 3-5 behandlinger med ca. 1 uge imellem.


Soul Body Fusion


SBF er en sjælehentning og en meget fysisk oplevelse. I korte træk drejer det sig om, at hente sjælen tættere på den fysiske krop - som har en række helbredsmæssige og psykiske fordele. Det er svært at spå om, hvilke fordele det har for dig, da alle menneskers udfordringer er vidt forskellige, men i store træk giver det bedre balance i livet, mere jordbundethed og velvære. Når vi udsættes for voldsomme begivenheder i livet, trækker sjælen sig ofte væk fra kroppen, - ikke sådan at forstå, at den forsvinder, men den usynlige sølvsnor som forbinder os med sjælen strækkes længere ud. Vi kan alle drage god nytte af en Soul Body Fusion. En SBF må ikke sammenlignes med den anden ydelse jeg har, som jeg kalder sjælehentning - sjælens mission (som er en sjælerejse), en SBF er en metode til at få sjælen til at integrere sig mere og mere i kroppen. En slags udvidet healingsmetode. Jeg anbefaler 3 gange SBF med 1-2 ugers mellemrum, for den bedste effekt. Men selvfølgelig er det muligt, bare at bestille en enkelt behandling.