Brigitte Brik - Sjælehvisker - Satayah Illayah

den moderne seerske

Sjælsprofil/sjælerejse


En Sjælsprofil er som navnet antyder, en gennemgang af en række liv, hvor der er en rød tråd frem til nutidig inkarnation. Det er korte beskrivelser af de liv som omtales, et overblik. En sjælerejse. Der fortælles om ca. 4-6 forskellige liv i din sjælsprofil. Derudover beskriver jeg nogle af dine sjælstemaer omkring din sjælsmission, altså de overordnede punkter, som er det du hjælper jorden med at opnå. Det er ikke nødvendigvis helt det samme som dit livsformål, men et livsformål er aspekter af din sjælsmission. Det kan gøre det lettere for dig, at blive klar over dine livsformål ved at arbejde med din sjæls formål/missioner. Det er nemlig vigtigt, at du selv finder frem til dit livs formål og ikke lader en clairvoyant fortælle dig det, en clairvoyant kan fortælle dig hvilken retning, men ikke det fuldstændige billede.

Sjælsprofilen kommer ofte også ind over hvor du finder din sjælsfamilie, men det er lidt forskelligt præcist hvad der kommer frem under min kontakt med din sjæl. Jeg udarbejder profilen efter de kanaliserede budskaber. 

Profilen kan altså indeholde informationer om din sjælerejse, livet mellem livene (hvis din sjæl ønsker at give dette videre), sjælegruppe/sjælefamilie og sjælsmission.

Hvis du efter en periode, ønsker at gå dybere ind i nogle temaer eller liv, kan jeg godt gøre dette, men jeg anbefaler altid, at temaerne i profilen skal bruge nogle måneder til at bundfælde sig i din bevidsthed, så kan du bedre absorbere oplysningerne og bruge dem i din videre udvikling som menneskelig sjæl.

En sjælsprofil er skriftlig. Ønsker du efterfølgende en clearing af blokeringer/udfordringer, så bestil en fjernhealing til dette (450kr, som tillægstilbud)